The Tales of Hans Christian Andersen

What Father Does Is Always Right - Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige.

1861

Now I want to tell you a story that I heard myself when I was a very little boy, and every time that I have thought of it since, it has seemed to me to be more beautiful. For stories are like people: some--though not all--improve with age, and that is a blessing. Nu skal jeg fortælle Dig en Historie, som jeg har hørt, da jeg var Lille, og hver Gang jeg siden har tænkt paa den, synes jeg at den blev meget kjønnere; for det gaaer med Historier ligesom med mange Mennesker, de blive kjønnere og kjønnere med Alderen, og det er saa fornøieligt!
Have you ever been in Denmark and seen the countryside? If you have, then you must have seen one of those really old cottages that has a thatched roof that is overgrown with moss and a stork's nest perched on its ridge. The walls are crooked. The windows are small, and only one of them has a hasp and hinges so that it can be opened. The oven for baking bread juts out of the wall like a well-filled stomach. There is a hedge of elderberries and a tiny pond surrounded by willow trees, where a duck and some ducklings swim. In the yard there is an old dog that barks at everyone who goes by. Du har jo været ude paa Landet? Du har seet et rigtigt gammelt Bondehuus med Straatag; Mos og Urter voxe der af sig selv; en Storkerede er der paa Rygningen, Storken kan man ikke undvære, Væggene ere skjeve, Vinduerne lave, ja, der er kun et eneste, der kan lukkes op; Bagerovnen strutter frem ligesom en lille tyk Mave, og Hyldebusken helder hen over Gjerdet, hvor der er en lille Pyt Vand med en And eller Ællinger, lige under det knudrede Piletræ. Ja, og saa er der en Lænkehund, der gjøer af Alle og Enhver.
In such a cottage, far out in the country, there once lived a farmer and his wife. They had little that they could get along without, but they did have something, and that was a horse that had to graze at the edge of the road because they didn't have a paddock. Sometimes the farmer rode on the horse when he went to town; and sometimes his neighbor borrowed it, and that was to the farmer's advantage, for country people believe that one good turn deserves another. But one day the farmer realized that he'd be doing himself a better turn if he sold the horse or traded it for something which he had more use for, though he didn't know what it could be. Netop saadant et Bondehuus var der ude paa Landet, og i det boede et Par Folk, Bondemand og Bondekone. I hvor Lidt de havde, kunde de dog undvære eet Stykke, det var en Hest, der gik og græssede paa Landeveis-Grøften. Fader red paa den til Byen, Naboerne laante den, og han fik Tjeneste for Tjeneste, men det var nok mere tjensomt for dem at sælge Hesten eller bytte den for Eet og Andet, der endnu mere kunde være dem til Gavn. Men hvad skulde det være.
"That you'Il find out soon enough," said his wife. "You know best, Father. There's a market in town today. Why don't you ride in on the horse, and there you can sell it or trade it for something else. Whatever you do, I am sure it will be right." "Det vil Du, Fatter, bedst forstaae!" sagde Konen, "nu er der Marked i Kjøbstaden, rid Du derind, faae Penge for Hesten eller gjør et godt Bytte; som Du gjør, er det altid det Rigtige. Rid til Markedet!"
She tied his cravat, which she knew how to do better than anybody else. She made a double bow because that made him look more gallant. She brushed his hat with the palm of her hand, and then she kissed him warmly on the lips. Off he rode on the horse that was to be sold or traded, just as he saw fit; for striking a bargain was something he knew how to do. Og saa bandt hun hans Halsklud, for det forstod hun dog bedre end han; hun bandt med dobbelt Sløife, det saae galant ud, og saa pudsede hun hans Hat med sin flade Haand, og hun kyssede ham paa hans varme Mund, og saa red han afsted paa Hesten, som skulde sælges eller byttes bort. Jo, Fatter forstod det.
The sun was shining and there wasn't a cloud in the sky. The dusty road was filled with folk on their way to market; some in wagons, others on horses, and many on their own poor legs. It was terribly hot and there was not a scrap of shade along the road. Solen brændte, der var ingen Skyer oppe! Veien støvede, der vare saa mange Markedsfolk, til Vogns og til Hest og paa deres egne Been. Det var en Solhede, og der var ikke Skygge skabt paa Veien.
The farmer noticed a man who was leading a cow that was as beautiful as any cow could be; and he thought, "I'll. bet that cow gives a lot of good milk." Then he called to the man, "Listen--you with the cow-- I'd like to talk with you!" And when the other man turned around, he continued: "I know that a horse is worth more than a cow. But a cow would be more useful to me. Shall we trade?" Der gik En og drev en Ko, den var saa nydelig, som en Ko kan være. "Den giver vist deilig Melk!" tænkte Bondemanden, det kunde være et ganske godt Bytte at faae den. "Veed Du hvad, Du med Koen!" sagde han, "skulle vi To ikke tale lidt sammen! seer Du, en Hest, troer jeg nok, koster mere end en Ko, men det er det Samme! jeg har mere Gavn af Koen; skal vi bytte?"
"Why not?" said the man. "Ja nok!" sagde Manden med Koen og saa byttede de.
Now here is where the story should have ended but then it wouldn't have been worth telling. The farmer had done what he had set out to do, and so he should have turned around and gone back home with his new cow. But he thought that, since he had meant to go to the market, it was a pity to miss seeing it. He walked quickly and the cow walked quickly, and pretty soon they had caught up with a man who was leading a sheep. It was a fine animal with a heavy coat of wool. Nu var det gjort, og saa kunde Bondemanden have vendt om, han havde jo udrettet, hvad han vilde, men da han nu engang havde betænkt at ville komme til Marked, saa vilde han komme til Marked, bare for at see paa det; og saa gik han med sin Ko. Han gik rask til, og Koen gik rask til, og saa kom de snart til at gaae lige ved Siden af en Mand, der førte et Faar. Det var et godt Faar, godt istand og godt med Uld.
"A sheep like that I wouldn't mind owning," he thought. "In the winter when it gets too cold you can always take a sheep inside with you. Besides, I don't have enough grazing for a cow, and a sheep is satisfied with what it can find on the side of the road." And the more he looked at the sheep, the better he liked it. "How would you like to trade your sheep for my cow?" he finally asked. "Det gad jeg nok eie!" tænkte Bonden. "Det vilde ikke komme til at savne Græsning paa vor Grøftekant, og til Vinter kunde man tage det ind i Stuen hos sig. I Grunden var det rigtigere af os at holde Faar, end holde Ko. Skal vi bytte?"
And that bargain was made. He hadn't gone far with his sheep when he spied a man who was sitting and resting on a big stone. He had good reason for wanting to rest: he was carrying a goose that was bigger than most ganders. Ja, det vilde da nok Manden, som havde Faaret, og saa blev det Bytte gjort, og Bondemanden gik med sit Faar hen ad Landeveien. Der ved Stenten saae han en Mand med en stor Gaas under Armen.
"A fine fat goose!" the farmer cried as he lifted his hat. "How pretty it would look in our pond and then Mother would have someone to give the potato peelings to. How often has she said that we ought to have a goose. And now she can have one! What about trading? I'll give you a sheep for a goose and throw a thank you into the bargain." "Det er en svær Een, Du der har!" sagde Bondemanden, "den har baade Fjer og Fedt! den kunde tage sig godt ud i Tøir ved vor Vandpyt! den var Noget for Moder at samle Skrællinger til! Hun har tidt sagt, "bare vi havde en Gaas!" nu kan hun da faae den - og hun skal faae den! vil Du bytte? Jeg giver Dig Faaret for Gaasen og Tak til!"
"A sheep for my goose?" said the stranger. "Why not? And you can keep your thank you, for I don't like to drive too hard a bargain." The farmer tucked the goose under his arm and walked on. As he came nearer the town the traffic became greater and greater. All about him were people and animals. There wasn't space for them all on the road; they walked in the gutters and the embankments, and even on the fields. The town's gatekeeper had tethered his hen in his potato patch for fear that she might get frightened by all the confusion and run away. The hen's tail was as finely feathered as a cock's, and as she said, "Cluck! Cluck . . ." she winked. What that meant I cannot tell you, but I do know what the farmer thought: "That hen is as good as the minister's best hen, the one that won the prize at the fair. I wish it were mine. A hen can always find a grain of corn by itself; besides, it can lay eggs. I think I will strike a bargain." From thought to action is no further than the tongue can travel in a few seconds. The gatekeeper got the goose and the farmer the white hen. Ja, det vilde da den Anden nok, og saa byttede de; Bondemanden fik Gaasen. Nær ved Byen var han, Trængselen paa Veien tog til, der var en Mylren af Folk og Fæ; de gik paa Vei og paa Grøft lige op i Bommandens Kartofler, hvor hans Høne stod tøiret for ikke i Forskrækkelse at forvilde sig og blive borte. Det var en stumprumpet Høne, der blinkede med det ene Øie, saae godt ud. "Kluk, kluk!" sagde den; hvad den tænkte derved, kan jeg ikke sige, men Bondemanden tænkte, da han saae hende: hun er den skjønneste Høne, jeg endnu har seet, hun er kjønnere end Præstens Liggehøne, den gad jeg nok eie! en Høne finder altid et Korn, den kan næsten sørge for sig selv! jeg troer, at det er et godt Bytte, om jeg fik den for Gaasen! "skal vi bytte?" spurgte han. "Bytte!" sagde den Anden, "ja det var jo ikke saa galt!" og saa byttede de. Bommanden fik Gaasen, Bondemanden fik Hønen.
The farmer had done a lot that morning and traveled far. He was thirsty and hungry. The sun was baking hot, as if it had been hired by the innkeeper. As he was entering the inn, the farmer collided with one of the servants, who was carrying a sack over his shoulder. Det var en heel Deel, han havde udrettet paa den Reise til Byen; og varmt var det, og træt var han. En Dram og en Bid Brød trængte han til; nu var han ved Kroen, der vilde han ind; men Krokarlen vilde ud, ham mødte han lige i Døren med en Pose svingende fuld af Noget.
"What have you got in the sack?" the farmer asked. "Hvad har Du der?" spurgte Bondemanden.
"Rotten apples," the other man replied, "and I am on my way to the pig pen with them." "Raadne Æbler!" svarede Karlen, "en heel Sæk fuld til Svinene!"
"A whole sackful, what an awful lot that is! I wish Mother could see it. Last year, on our old apple tree next to the woodshed, there was only one single apple. Mother put it in the cupboard and there it lay till it was all dried up and no bigger than a walnut. 'It makes me feel rich just to look at it,' she used to say. Think how she would feel if she had a sackful." "Det er da en farlig Mængde! det Syn undte jeg Mo'er. Vi havde ifjor kun et eneste Æble paa det gamle Træ ved Tørvehuset i det Æble skulde gjemmes, og det stod paa, Dragkisten til det sprak. Det er altid en Velstand! sagde vor Mo'er, her kunde hun faae Velstand at see! ja, jeg kunde unde hende det!"
"What will you give me for it?" asked the servant. "Ja, hvad giver I?" spurgte Karlen.
"My hen," the farmer replied; and the words were no sooner said than he found he had a sack of rotten apples in his hands instead of a hen. He went into the taproom, which was crowded with people. There were butchers, farmers, merchants, horse dealers, and even a couple of Englishmen, who were so rich that their pockets were bursting with gold coins. All Englishmen like to gamble, that's a tradition in their country. Now just listen to what happened. "Giver? Jeg giver min Høne i Bytte," og saa gav han Hønen i Bytte, fik Æblerne og gik ind i Krostuen, lige hen til Skjenken, sin Sæk med Æblerne stillede han op mod Kakkelovnen, og der var lagt i, det betænkte han ikke. Mange Fremmede var her i Stuen, Hestehandlere, Studehandlere og to Englændere, og de ere saa rige, at deres Lommer revne af Guldpenge; Veddemaal gjøre de, nu skal Du høre!
The taproom was next to the kitchen, and the stove that was used for cooking extended right through the kitchen wall into the taproom. Innkeepers are economical and this kind of stove is a great saving in winter. The farmer, without giving it a thought, put his sack of apples down on the stove, and soon they began to simmer and sputter. "Suss! Suss!" the apples said, and aroused the curiosity of one of the Englishmen. "Susss! susss!" hvad var det for en Lyd ved Kakkelovnen? Æblerne begyndte at stege.
"What's that?" he asked. And the farmer told him the whole story of how he had traded his horse for a cow, his cow for a sheep, his sheep for a goose, his goose for a hen, and finally the hen for a sack of rotten apples. "Hvad er det?" Ja, det fik de da snart at vide! hele Historien om Hesten, der var byttet bort for Koen og lige ned til de raadne Æbler.
"Your wife will beat you with a rolling pin when you get home. She'll raise the roof," the Englishman commented. "Naa! Du faaer Knubs af Mutter, naar Du kommer hjem!" sagde Englænderne, "der vil ligge et Huus!"
"Beat me?" exclaimed the farmer. "She'll kiss me and say that what Father does is always right." "Jeg faaer Kys og ikke Knubs!" sagde Bondemanden, "vor Mo'er vil sige: hvad Fatter gjør, er det Rigtige!"
"I'll make you a wager," said the two Englishmen both at once. "A barrel of gold and a sackful of silver." "Skal vi vedde!" sagde de, "Guldmønt i Pundeviis! hundrede Pund er et Skippund!"
"The barrel of gold is enough and, if I lose, I'll fill a barrel with rotten apples and you can have Mother and me for good measure." "Det er nok at give Skjeppen fuld!" sagde Bondemanden, "jeg kan kun stille Skjeppen fuld med Æbler og mig selv og Mutter med, men det er da Mere end Strygmaal, det er Topmaal!"
"Done! Done!" cried the Englishmen, for betting is in their blood. They hired the innkeeper's horses and his carriage, and off they went, rotten apples and all. When they came to the farmer's house they drove right up to the door; the old dog barked, and the famer's wife came out to greet them. "Top! top!" sagde de, og saa var Veddemaalet gjort. Kromandens Vogn kom frem, Englænderne kom op, Bondemanden kom op, de raadne Æbler kom op, og saa kom de til Bondens Huus.
"Good evening, Mother," said the farmer. "God Aften, Mo'er!"
"Thank God you arrived home safely," his wife replied. "Tak, Fa'er!"
"Well, I traded the horse." "Nu har jeg gjort Bytte!"
"Trading is a man's business," she said and, in spite of the strangers, she threw her arms around him. "Ja, Du forstaaer det!" sagde Konen, tog ham om Livet og glemte baade Pose og de Fremmede.
"I traded it for a cow." "Jeg har byttet Hesten bort for en Ko!"
"Thank God for the milk," she exclaimed. "Now we'll have both butter and cheese. That was a good bargain." "Gud skee Lov for Melken!" sagde Konen, "nu kan vi faae Melkemad, Smør og Ost paa Bordet. Det var et deiligt Bytte!"
"But I traded the cow for a sheep." "Ja, men Koen byttede jeg igjen bort for et Faar!"
"How clever of you," she said happily. "We have just enough grass for a sheep; and sheep's milk is good and the cheese is good too. I can knit socks and a nightshirt from the wool; and I wouldn't have been able to do anything with cow's hair. A cow just sheds her hair and that's all. What a wise and thoughtful husband you are!" "Det er bestemt ogsaa bedre!" sagde Konen, "Du er altid betænksom; til et Faar har vi just fuldt op af Græsning. Nu kan vi faae Faaremelk og Faareost og uldne Strømper, ja, ulden Nattrøie! den giver Koen ikke! hun taber Haarene! Du er en inderlig betænksom Mand!"
"But I traded the sheep for a fat goose." "Men Faaret har jeg byttet bort for en Gaas!"
"Oh, my good husband, are we really going to have goose on St. Martin's Eve? You are always thinking of ways to please me. We will tether the goose in the ditch and by November shall be even fatter." "Skal vi virkelig have Mortensgaas iaar, lille Fatter! Du tænker altid paa at fornøie mig! det er en yndig Tanke af Dig! Gaasen kan staae i Tøir og blive endnu mere fed til Mortensdag!"
"I traded the goose for a hen," he said proudly, for now he realized how very well he had done that day. "Men Gaasen har jeg byttet bort for en Høne!" sagde Manden.
"That was a good exchange," said the wife. "Hens lay eggs and from eggs come little chicks. Soon we shall have a real henyard and that is something I have always wanted." "Høne! det var et godt Bytte", sagde Konen, "Hønen lægger Æg, den ruger ud, vi faae Kyllinger, vi faae Hønsegaard! det har jeg just saa inderligt ønsket mig!"
"I traded the hen for a sackful of rotten apples." "Ja, men Hønen byttede jeg bort for en Pose raadne Æbler!"
"Now I must kiss you, my dear husband! While you were away I thought that I should like to make a fine supper for you to eat when you got home; and I decided to make an omelet with chives. I had eggs but no chives. Our neighbor, the schoolmaster, has chives; but, as all the world knows, his wife is a stingy old crow, and when I asked her whether I could borrow some chives, 'Borrow!' she squawked. 'Nothing grows in your garden, not even a rotten apple.' Now I can lend her ten rotten apples, or even a whole sackful, if she wants them. That was the best bargain of all; and now I must give you a kiss." And she kissed him full on the mouth. "Nu maa jeg kysse Dig!" sagde Konen, "Tak, min egen Mand i Nu skal jeg fortælle Dig Noget. Da Du var afsted, tænkte jeg paa at lave et rigtigt godt Maaltid til Dig: Æggekage med Purløg. Æggene havde jeg, Løgene manglede mig. Saa gik jeg over til Skoleholderens, der har de Purløg, veed jeg, men Konen er gjerrig, det søde Asen! jeg bad om at laane -! laane? sagde hun. Ingenting groer i vor Have, ikke engang et raaddent Æble! ikke det kan jeg laane hende! nu kan jeg laane hende ti, ja, en heel Pose fuld i det er Grin, Fa'er!" og saa kyssede hun ham lige midt paa Munden.
"I like that!" cried one of the Englishmen, while the other laughed. "From bad to worse, and they do not even know it! Always happy, always contented. That was worth the money!" And they gave a barrel full of gold coins to the farmer whose wife gave him kisses instead of blows. "Det kan jeg lide!" sagde Englænderne. "Altid ned ad Bakke og altid lige glad! det er nok Pengene værd!," og saa betalte de et Skippund Guldpenge til Bondemanden, som fik Kys og ikke Knubs.
Yes, it pays for a wife to admit that her husband is cleverer than she is. Jo, det lønner sig altid, at Konen indseer og forklarer at Fatter er den Klogeste, og hvad han gjør, er det Rigtige.
Well, that was that story. I heard it when I was a boy and now you have heard it too; and now you know that what Father does is always right. See, det er nu en Historie! den har jeg hørt som Lille, og nu har Du ogsaa hørt den og veed, at hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige.

Copyright Anchor Books Doubleday
Hans Christian Andersen:
The Complete Fairy Tales and Stories

Translated from Danish by Erik Christian Haugaard

Copyright:
The Hans Christian Andersen Project